Jeg har haft travlt med familieforøgelsen – den 25/3 fik jeg en fantastisk lille søn:) Samtidig har jeg i de sidste måneder haft fire dejlige frederiksborgheste i træning.

Hold da op det har været lidt af en udfordring!

Hestene har været både søde og dygtige, og heldigvis har mine dygtige elever hjulpet med at ride hestene. Dog har det været virkelig svært for mig pludselig at måtte affinde mig med ikke at kunne selv! At være den der står på jorden og dirigerer i stedet for bare at sætte mig i sadlen og træne ridningen selv. Men både som højgravid og lige efter et kejsersnit er det helt umuligt at tilride ungheste.

De er hver især helt unikke

Heldigvis er hestene nu trænede, en er allerede solgt, og tre hopper er klar til salg og søger nye gode hjem. De tre hopper er forskellige og har hvert deres temperament. En er meget fremadgående, smidig, fin i gang og bygning og egnet til dressuren. En er meget rolig, robust, stærk og helt stabilt gående, og den er helt klart egnet som terapi eller handicaphest.

De har alle været trænet med WHC-metoden og har nu et solidt træningsfundament. De er velegnede til horsemanship, da lederskabet er på plads. De er samarbejdsvillige, tillidsfulde, følger frit fra jorden og kan rides i en cordeo. Selvfølgelig er de også velegnet til almen ridning og til at fungere i sporten, de er trænet i grunddressuren og introduceret til terræn.

Så søger du eller nogen, du kender, en ny hest, så er de her et supergodt bud:)

Og nu kommer maj:)

Heldigvis jeg snart på banen igen og åbner for nye heste allerede i maj. Sommeren er også på vej, solen skinner, og jeg aner en travl sæson forude. Jeg har allerede mange heste på ventelisten.

Og mit sommerprogram

Som altid glæder jeg mig utroligt meget til mine sommerkurser og horsemanship camps for børn og voksne.
Sommerprogrammet finder du på forsiden.

Se den nye film med Mia og de fire Frederiksborgheste:

For et par måneder siden fik jeg fire smukke Frederiksborgheste ind til et træningsforløb. Alle fire, helt rå og uerfarne, kommer fra samme avler. Jeg træner dem dagligt, og de er godt i gang med tilridningsprocessen. De skal gøres klar til salg.

De sover tæt sammen
De fire skønne dyr, hvoraf de tre er hopper og den ene vallak, er fra 3 til 5 år og er alle vokset op sammen i samme store flok. De har levet godt på store græsenge om sommeren og har gået i løsdrift om vinteren. De er meget tæt knyttede til hinanden, går tæt sammen og sover tæt sammen. I starten var det en stor udfordring bare det at skille en af dem fra flokken for at arbejde med den individuelt.

De kan formes som modellervoks
Den her opgave er specielt dejlig for mig, for som adfærdsterapeut arbejder jeg meget med heste med uhensigtsmæssig eller atypisk adfærd som ofte bunder i uhensigtsmæssige oplevelser og mønstre eller uopdagede skader. Derfor er det så rart at møde kontrasten. Nemlig heste helt uden tidligere håndtering, dårlige erfaringer, og uden skader eller smerter forårsaget af dårligt tilpasset udstyr eller forkert ridning. De her heste er helt rene og kan formes som modellervoks.

De skal lære alt
De skal lære alt fra bunden lige fra alle elementerne i den daglige håndtering som at gå, stå, blive striglet/ ordnet, vasket, få tillid og lederskabet på plads. Tilridningen indeholder opbygningen af muskler, accept af rytter og udstyr, at lære ridesignalerne, grunddressuren, tilvænning til terræn, ridning osv.

De bliver gode allround heste
Målet med det hele er, at de skal kunne begå sig som gode allround heste med et solidt træningsfundament både i ridesporten såvel som i horsemanship. Selvom det lyder af meget, så virker denne opgave lettere end de fleste, fordi der ingen ubalanceret adfærd er at afvænne.

De samarbejder
Alle hestene er blevet trænet med When Horses Choose metoden fra begyndelsen, hvilket giver dem det fundament, der er så vigtigt for mig – nemlig at hestene har valgt mennesket/mig som deres leder og har valgt at samarbejde i alle elementer i træningen. Valget gør, at deres modstand er forsvundet, at de er topmotiverede – og vigtigst af alt, at de er sikre i håndteringen og ridningen.

De er som vilde heste
Selve træningsprocessen med de fire røde naturheste minder mig om min tid med de vilde heste i USA, fordi de udstråler den samme ro. De hviler i sig selv og har den samme helt naturlige hesteadfærd, som kendetegner de vilde heste.

Lad dine heste vokse op i en flok!
Det får mig til at tænke på, hvor vigtig hestenes opvækst og rammer er. Jo mere vi imødekommer deres naturlige levevilkår – altså giver dem masser af foldplads, lader dem vokse op i store flokke, lader dem opdrage og finde tryghed hos hinanden – jo mere opnår vi heste med langt mere selvstændige, afbalancerede, rationelle og naturlige adfærdsmønstre.

Nu hvor det er koldt, tager de fleste stilling til, om de skal give deres heste dækkener på til beskyttelse mod blæst, regn, kulde og sne. Men ny forskning viser, at hestene selv kan give svaret, om de ønsker at få tøj på eller ej.

Mange af os tænker, at der er meget, der taler for et dækken, f.eks. er det lettere at holde vores heste rene, tørre og varme. Men der er også ting, som taler imod. Det kan være det faktum, at en hest er en hest, og derfor af naturen er udstyret med pels, hvilket så bevirker, at det ikke burde være nødvendigt med et dækken. (I værste tilfælde kan heste sidde fast i dækkenet, eller dækkenet kan blive bidt i stykker).

Det store spørgsmål er så: Hvad vil vores heste vælge, hvis de får muligheden?

Ny forskning understøtter træningsmetoden WhenHorsesChoose

Jeg ved gennem mit arbejde med tusindvis af heste, at de kan vælge til og fra og sige ja eller nej til specifikke træningselementer. WHC-metoden er netop baseret på hestens egen mulighed for frit at sige til og fra. Hesten har her frihed til at vælge, om den vil samarbejde. Når den vælger til, forsvinder modstanden og lederskabet opnås.

Ny forskning understøtter min erfaring med hestes evne til at vælge til og fra. Cecilie M. Mejdell, Ph.D., hos det Norske Veterinær Institut, har udviklet et kommunikationssystem for heste, der tillader, at dyret udtrykker dets ønske om, hvorvidt det vil eller ikke vil have et dækken på.

Hestene er enige

De heste, som deltog i undersøgelsen, valgte ud fra to printede symboler/ billeder. Det ene betød ja til dækken – det andet nej til dækken.
Hvor utroligt det end lyder, var hestene, der deltog i undersøgelsen, ret enige om, hvornår de ønskede dækkener på, og hvornår de ikke gjorde. Især i regnvejr ønskede de et dækken.

At heste kan vælge til og fra er ikke nyt for mig, men at de kan vælge ud fra et billede eller symbolik er nyt, og giver grundlag for nytænkning og revolutionerende nye muligheder for kommunikation heste og mennesker imellem.

Læs hele den spændende artikel her:
http://www.thehorse.com/articles/34718/study-horses-can-communicate-blanketing-preferences

Så er det vinter, regnen pisker ned, blæsten raser, og mudderet er igen ved at indfinde sig på mine folde, desværre. Det betyder, at hestene risikerer at få mug på deres ben. Det kan være et stort problem, specielt her hos mig, hvor mange af hestene går i løsdrift og derfor ikke altid kommer ind og tørrer helt.

Jeg husker tydeligt sidste års mudder og de 8 heste, der havde mug på samme tid. Puha, de 3-4 timers daglig arbejde med at klippe og barbere, iblødsætning, grundige vaske, skure og skrubbe muggen af, grundig tørring og til sidst smøre med alverdens salver. Ja, det kunne hurtigt mærkes i ryggen. Heldigvis har jeg fundet en lettere løsning.

Jeg fik en hest i træning, der havde nogle små sår på kroppen. Dyrlægen ordinerede en penicillinsalve, der hedder ‘socatil’, som jeg skulle smøre sårene med i et tyndt lag. Salven er oprindelig udviklet til pattegrise med diaré og gives oralt, men dyrlægen havde erfaring med, at salven havde en god effekt på sår også.

Salven virkede, og da den samme hest pludselig fik mug, forsøgte jeg med samme salve, og dagen efter var muggen væk. Siden da har jeg brugt ‘socatil’ til behandling af mug og med gode resultater. Slut med at vaske, skure og skrubbe.

Nu børster og rengører jeg blot benet, skraber de værste skorper af og smører benet med salven. I løbet af få dage er muggen kraftigt reduceret eller helt forsvundet. Salven virker ved, at der lægges en tør vandtæt hinde på det angrebne ben, så selvom hesten er ude i vådt mudder, så udtørrer salven alligevel muggen:)

Så hvis du syntes, at det er lige så irriterende som mig at behandle mug, så er det måske værd at prøve salven.

Ih, jeg har lige måtte kassere 4 sadler, og jeg er ikke saddelmager! Jeg er midt i processen i at saddeltilvende en 4-årig hoppe, der er under tilridning. Tilridningen har indtil nu været uproblematisk og hoppen yderst samarbejdsvillig, men sadeltilpasning kan være svær. Her er et par gode råd.

Som I muligvis ved, tilrider jeg altid hesten uden udstyr i starten. I første omgang fordi jeg ønsker, at hesten frit skal vælge at acceptere mig på dens ryg. Når hesten frit accepterer mig på dens ryg, og jeg kan ride og stoppe den kun ved hjælp af manen, begynder jeg at vænne hesten til udstyr. Jeg begynder med en bidløs trense. Det gør jeg, fordi jeg helt tydeligt kan mærke, hvad der sker under mig, når jeg rider hesten uden saddel.

Problemet er sadlen

Hvis en hest uden udstyr kan stå helt stille ved opstilling, men pludselig flytter sig, når sadlen bliver taget i brug, kan sadlen være problemet.

I sadeltilvænningen benytter jeg hestens medbragte saddel, og med mit blotte øje kan jeg se, at sadlen til hoppen ligger i forvægt og placerer sig hen over dens skuldre. Det sker desværre ofte, men det har sine grunde; hesten er tit ung, har enten lige været eller er stadig i vækst. Samtidig har den ikke rigtig opbygget sine muskler endnu. Det er nu den skal til at udvikle sine muskler for at kunne holde til at være ridehest, og dens krop vil under tilridningen forandre sig en del.

Om igen

Jeg bytter sadlen ud med min egen ‘gode gamle’ saddel, som er alt for lang. Jeg bytter igen sadel og ser til min ærgrelse, at denne ligger skævt og muligvis lidt i bagvægt.

Hmm. Så får jeg ejeren til at medbringe en anden saddel. Denne gang ser sadlen ud til at passe. Jeg sætter mig i den, rider et par runder og mærker en hest, der nu nærmest kravler af sted under mig.

Jeg stiger af og kigger på sadlen, som umiddelbart lå godt, men ser, at den nu er gledet frem og ligger direkte på hestens skuldre.

Jeg tager sadlen af, sætter mig op igen og hesten traver nu lystigt derud af – uden sadel!

Pressure Pad

Og nu husker jeg, hvad sadelmager Stine Julø sagde på et foredrag, jeg for nyligt deltog i: Få nu de sadler fikset og tilpasset!!!

Sadler skal være individuelt bygget, og lige så ofte som vores hestes fysik forandrer sig, lige så ofte skal vores sadler tilpasses. Så hæmmes hesten ikke og den får ikke ondt eller skader.

Samtidig fremviste Stine Julø en såkaldt ”Pressure Pad”, som viser hvordan sadlen fordeler vægten udover hesten, også under ridningen. Dette fantastiske værktøj vil jeg klart anbefale alle, som er i tvivl om, hvorvidt sadlen passer helt.

Måske kan du teste en endnu ikke indkøbt saddel. Pressure Pad viser hvor og hvor meget sadlen trykker. Nu behøver vi ikke længere at skulle stole på sælgeren, nu kan vi selv tjekke:)

Så venner, inden jeres heste skal gå med udstyr, så tjek om det nu også er noget, hesten kan bruge!

Se mere om Pressure Pad på: Gundsø Dyreklinik eller på: http://www.pressurepad.dk/pressurepad

En dejlig og travl sommersæson stilner nu langsomt af og jeg har igen tid til at skrive en blog hver uge.
Over sommeren har jeg haft mange forskellige heste i træningsforløb – både “problemheste” og heste i tilridning og til videreuddannelse og genoptræning. Jeg har også haft travlt med at afholde kurser og undervise børn og unge. Igen i år har jeg haft et hold af dygtige elever med til en opvisning på Store Hestedag i Roskilde.

I løbet af sommerens oplevelser har jeg bemærket de alt for mange heste, der under træningen viste tegn på, at de havde en ikke opdaget skade; det være sig en konkret skade, en låsning af en del af kroppen eller alvorlige smerter. Dette gælder selvfølgelig mest de heste, der havde modstand og/eller begrænsning i specifikke øvelser i ridningen eller i håndtering, eller de med direkte adfærdsproblemer.

Overraskende og trist
Det er overraskende og trist, hvor mange heste der har ondt eller en skade, uden at vi ejere bemærker det. Måske har vi en anelse, men vores dyrlæge finder ikke skaden. Dette er på den anden side er det helt logisk, for vores heste kan jo ikke fortælle os, hvis de har ondt og hvis det ikke ligefrem er en meget synlig skade, som for eksempel at hesten halter, kan det være rigtig svært at opdage. Vores heste er jo byttedyr og vil helst ikke vise svaghed.

Fordi jeg i min metode arbejder med hestene helt fri, bliver det hurtigt tydeligt hvad en hests modstand bunder i. Når hesten er fri til at sige fra og til i alle situationer, bliver det pludselig let at skelne imellem hvad hesten vil og ikke vil og derved at se et mønster. Der kan være et hav af grunde til, at en hest har adfærdsproblemer. Men ofte er det værd at tænke over, om det kan være fordi den har ondt. Min erfaring har vist mig nogle indikatorer, som man børe være opmærksom på.

Læs din hest rigtigt
Det er en indikator, hvis din hest indtil nu har fungeret fint i specifikke øvelser og pludselig udviser en modstand. Eller hvis din hest pludselig ændrer adfærd fra at være rolig til at blive nervøs, eller pludselig ændrer sin adfærd fra ”cool” til sur og dominerende. Hvis vores heste har ondt et sted vil de i de situationer, hvor de mærker smerte komme lidt i forsvarsposition og agere enten via angst eller øget dominans – afhængig af deres plads i hierarkiet.
Hvis din hest har tillid til dig, er samarbejdsvillig og alligevel udviser stor modstand i specifikke situationer, såsom at få sadel på, at få rytteren på ryggen, at komme rundt på den ene volte i ridningen og eventuelt ikke vil løfte det ene ben osv…. så bør alarmklokkerne ringe. Og jo hurtigere vi opdager hvis vores heste har ondt, jo større sandsynlighed for, at vi undgår en varig skade.

Ps:
Sidder du derude og har et eller andet spørgsmål eller emne, du syntes det kunne være spændende, at jeg blogger om, er du meget velkommen til at skrive til mig.

Som hestetræner hører man tit teser som: ”Min hest er dum eller min hest vil ikke samarbejde, min hest gør modstand eller min hest er beregnende.”

Jeg tror ikke på nogen af delene. Heste lever i nuet og reagerer ud fra, hvad der sker omkring dem, her og nu. Selvfølgelig tror jeg, at heste har en hukommelse. Forskning viser, at de husker næsten lige så godt som elefanter. Men jeg tror ikke, at de er bevidste om det de husker, men nærmere genkender handlinger de har mødt før. Alle heste er helt individuelle med hver deres personlighed og hver deres plads i hierarkiet. En nem måde at kategorisere eller synliggøre de forskellige hestes adfærdsmønstre er for mig, at opdele dem inden for 4 kategorier:

1. Den dominerende og højt rangerende heste. Stærke og nervefaste af natur. De heste som ikke bare underkaster sig enhver leder, men gerne vil have medindflydelse og stille spørgsmål.

2. Den lavere rangerende hest som søger lederskab og har behov for lederskab. De er mere frygtsomme af natur, fordi de ved at de har brug for en leder for at overleve. De er ikke gode til selv at skelne imellem, hvad der er en reel fare og så haveslangen, der bare ligger der.

3. Heste med tillært adfærd. Det er heste hvor rang og adfærd ikke harmonerer. Eller man kan sige, at hesten lyver. Dette er heste, der har en tillært adfærd, der ikke er naturlig. Det kunne for eksempel være en højt rangerende hest, der jo ikke er nervøs af natur, men som under ridning bliver bange og løber. Her lærte hesten, at den kunne løbe med rytteren (overtage styringen, hvad den jo instinktivt gerne vil, alle heste søger jo at komme højere op i hierarkiet) og derfor har den nu en adfærd med at blive bange og stikke af i ridning.

4. Heste der har ondt. Rigtig mange af de heste, der udviser en uhensigtsmæssig adfærd, gør det, fordi de har ondt. Heste kan ikke tale, men de vil udvise modstand/modvilje når de har ondt. Bliver dette ikke hørt, vil de tillægge sig en forsvars adfærd. De dominerende heste vil være genstridige og sige fra og til sidst måske ligefrem kunne angribe, de lavere rangerende heste vil blive frygtsomme, pludselig mere nervøse og måske udvikle direkte angstadfærd.

I al træning med heste er det vigtigt, at vi kan læse vores hestes adfærd. Vi skal forstå, at der altid er en bagved læggende årsag til enhver adfærd, og at det er vores ansvar at finde årsagen, bryde mønstrene og hjælpe hestene til at blive harmoniske, glade og sunde.

Intet virker!

“Når jeg rider min hest, lægger den sig bagerst, og når jeg vil have den til at gå frem og sætte i gang (hvor den er forrest) blokerer den, og står helt stille og jeg kan ikke få den til at gå frem, før en anden hest kommer op foran. Når jeg rider alene blokerer min hest igen, og jeg må en gang imellem stå af og trække den et stykke, før den vil i gang igen med ridningen. Jeg har prøvet at drive, brugt stemme og pisk. Men intet virker!”

Jeg fik spørgsmålet i dag og tænkte, at det er noget mange har problemer med.

Hesten søger en leder

Det lyder som om at hesten er lavt rangerende og derfor har mest lyst til at følge en anden hest, den søger lederskab. Måden en rytter kan løse det på, er ved selv at blive den leder, hesten kan støtte sig op af, så den ikke længere søger de andre heste, men vælger at følge rytterens anvisninger.

Der er mange måder at få dette lederskab etableret på. Jeg starter altid med at få lederskabet på plads fra jorden først og så overføre det til ridningen.

En hurtig her-og-nu-metode er at bakke hesten. Når en hest blokerer, skal rytteren forsøge at bakke den et par skridt og så bede den gå frem igen. Rytteren beder igen hesten bakke et par skridt, dreje og så gå frem igen. Fortsæt træningen indtil hesten bliver ved med at gå fremad. Ros den når den går.

Giv hesten tryghed

I naturen går heste aldrig baglæns, de bakker kun, når de viger for en højere rangerende hest. Når en rytter har bakket sin hest, vil den ofte smaske – hvilket viser at den har forstået beskeden. Den udviser underdanighedstegn.

Altså hver gang en rytter bakker sin hest, fortæller rytteren, at han/hun ligger højere i hierakiet end hesten. Det skal gerne give hesten trygheden til at gå frem. Alle heste søger en leder.

Jeg har i øjeblikket et par hingste i træning her på gården, og jeg må indrømme, at jeg altid er begejstret for at arbejde med hingste!

Flere og flere af mine kollegaer tager ikke hingste i træning, og det er der flere grunde til. En kan være at hingste som oftest skal bruge mere plads, da de ikke bare kan integreres i en eksisterende flok. En anden grund kan være af helt praktisk karakter som hegn, der skal være højere end 160 cm for at forhindre uheldige bedækninger.

Her på gården er rammen indrettet til det formål at kunne træne hingste. Jeg har en bred erfaring med at træne hingste og har aldrig oplevet, at de er hverken sværere eller lettere at træne end alle andre heste.

Metode

Hingstene på min gård bliver trænet med præcis samme metode og helt fri som alle hestene, og det virker!

Som med alle heste skal der tages hensyn til hestens udvikling i træningsprocessen. Træneren skal være lydhør over for hestens fysiske udvikling og over for hestens mentale tilstand, således at resultatet af træningen bliver så fyldestgørende som muligt for både hingst og ejer.

Det giver mig altid en stor tilfredsstillelse og glæde, når jeg ser en hingst følge sin ejer uden snor eller nogen former for tvang, mens 7 vilde hopper vrinsker og skriger på folden lige ved siden af.

Væk med hingstekæde og ind med anerkendende lederskab!

The Horse Rider’s Journal

Jeg tager i Påsken til England for at træne PRE hingste på gården Lomonds Stallions. Og for at deltage i en artikel til The Horse Rider’s Journal.

Glæder mig til at dele den seance med jer alle 🙂

Ny film om min hestetræning

På forsiden af mit site kan du se, hvordan jeg træner en vild hingst, og hvor langt jeg når på to dage 🙂

I forrige weekend tog jeg del i en horsemanship clinic på Nordic Park – et arrangement, hvor også Marianne Florman og Helena Turunen deltog. Dagen var super god med en virkelig god stemning.

Vi arbejder alle tre med hestetræning og horsemanship, men ud fra tre vidt forskellige metoder. De 30 deltagerne kom fra hele landet med hver deres metoder og erfaringer – og med en fælles holdning: ”Lad os lære af de forskellige retninger inden for horsmanship – og lad os lærer af hinanden”.
Og formålet var netop, at deltagerne kunne få et indblik i alle tre metoder og herefter vælge den metode, de gerne ville have deres hest trænet ud fra. Mange have nemlig taget egne heste med.

De tilbagemeldinger vi har fået er, at deltagerne generelt har fået meget ud af at se og høre om alle metoderne. De kunne tage viden fra den ene metode og den anden metode og vælge lige præcis den træning, der gav dem mest mening.

Dette giver stof til eftertanke, fordi der jo selvfølgelig ikke er nogen hestetrænere, der har hele sandheden, men alle har i virkeligheden en kæmpe erfaringsmasse at øse af og en bred viden om, hvad der virker for dem og i hvilke situationer.

Alle heste er forskellige og alle mennesker er også, så selvfølgelig vil nogle metoder virke mere tiltalende for nogen frem for andre. I hestetræningsverdenen er der mange metoder og indgangsvinkler og ofte også stor uenighed, og det virker ofte som om, at hvis man syntes, at en metode virker rigtig, så er alle andre forkerte og håbløse.

Men weekenden viste mig, hvor givende det kan være at forholde sig åben til de forskellige metoder, for man kan altid lære – også af dem man er uenig med 🙂